onsdag den 2. april 2008

Alhondiga - Bilbao dag 2



Det regnede stadig denne eftermiddag - så vi tog en taxa til Alhondiga.
Der bliver tænkt store tanker i Bilbao og en del af den store plan er ombygning og tilbygning i Alhondiga.
Lige nu er det en stor byggeplads , men om godt et år skal det stå færdigt. Historiske rammer og et helt nyt indhold også arkitektonisk. Man bygger nyt og gammelt sammen så der opstår nye og spændende bygninger. Bilbao har tiltrukket mange anerkendte arkitekter og det er Philippe Starck der er arkitekten bag dette meget spændende projekt.



Det skal være et sted for den lokale befolkning og et sted for hoved og krop sagde nogle af planlæggerne.
Huset skal have et svømme/badeland på 4 etage - og ellers skal det indeholde audotorium, udstillingsområde, 2 biografer, multihal, cafe (385 m2) , elektronisk bank, butikker, legeområde til børn, bibliotek, restauranter, wellness område.
Vi blev vist rundt på byggepladsen og havde lidt svært ved at forestille os at de skulle være færdige i 2009.
Om projektet siger de: designet for offentligheden uafhængig af alder, interesse osv.
For den der har tålmodighed vil der være en fordel af vente med et besøg i Bilbao til dette center er færdiggjort.
Deltagerene i studieturen måtte iklæde sig hjelm, før vi blev sluppet ind på byggepladsen

Ingen kommentarer: