Sara Høyrup

Sara Høyrup var arrangør af denne studietur - læs mere om Sara på hendes hjemmeside
http://www.hoyrup.biz/

Hvis du vil kommentere

Der har været problemer med at kunne kommentere - nu er det rettet.
Tryk på kommentar - skriv det du vil - scrol ned og klik af at du er anonym - så går det glat igennem

Om denne blog og og denne studietur

12 kufferter og 4 tasker er maximum udtaler Lars Peter Salhøj og Inger Skamris i Barcelonas lufthavn, inden afrejsen til Danmark

Ordene - beskrivelserne - referaterne - reportagerne - eller hvad de hedder er alle mine oplevelser fra denne studietur.
Jeg har hørt og set en masse, men jeg ved også at selvom vi har hørt og set det samme så har vi tolket det forskelligt.
JEG VIL HELLER IKKE AFVISE AT JEG HAR MISFORSTÅET NOGET UNDERVEJS - men er der anledning til kommentarer eller rettelser så håber jeg at mine rejseledsagere vil komme med deres synspunkter, rettelser m.m. her på bloggen.
Tak for en inspirerende tur.
Inger Skamris

Barcelona dag 5

Studieturen er ved at være forbi her er gruppen samlet inden besøg i Parc Güell. Vores dygtige guide Sara Høyrup står

midt i billedet

Efter besøg på bibliotekerne nåede vi lige at besøge det lokale marked en halv time inden frokost. Det var et imponerende udbud af varer. Ikke mindst fødevaremarkedet med masser af fisk, kød og grøntsager var overvældende.

Men måden madvarerne blev opbevaret på var nu aldrig gået i Danmark.

Efter en solid frokost tog de fleste af deltagerne til Parc Güell hvor man kan se Gaudi udfolde sig.

Den del af turen kan jeg desværre ikke beskrive - det må andre gøre.

Vi havde knap 40 timer i Barcelona men takket være Saras talent for at organisere, overtale og snakke hurtigt på både spansk og dansk nåede vi igennem næsten hele programmet selvom vi var 2 timer forsinket fra Bilbao.

Lars Peter og jeg tog til hotellet efter kufferter - der kan maximum være 12 kufferter og 4 tasker i bagagerummet på en stor taxa - kan vi oplyse.

Jaume Fuster - bibliotek - Barcelona dag 5

Biblioteca Jaume Fuster

Kan man lære noget af spanske biblioteker - er et relevant spørgsmål både før og efter besøget i Jaume Fuster og Vila de Gracia. Jeg fik igen genopfrisket noget viden og fik tilført ny viden. Først fik vi en gennmgang af den store plan om bygning af biblioteker i Barcelona - planen omfattede perioden fra 1998 - 2010, og de er allerede nu ved at udvide planen til at strække indtil 2020. Undervejs har der været behov for at ændre planen med hensyn til antal, beliggenhed og størrelse. Der var enighed i byrådet om planen og det er usædvanligt sagde vores guide. I den oprindelige plan var bygning af 39 biblioteker og i den udvidede plan skal der bygges 49 biblioteker. Indtil nu er der bygget 32 biblioteker og aktuelt er der tre nye på vej. Man arbejder efter og har næsten opfyldt UNESCOs manifest for biblioteker : - at sikre fri og lige adgang for alle( uanset afstamning og uddannelse) - at understøtte livslang læring -at understøtte integration af befolkningsgrupper (alder, afstamning, køn osv.) -at fremme læsning ( det er det samme danske biblioteker bygger på - vi glemmer bare at tale om ) Bibliotekerne i Spanien har udviklet sig i løbet af de sidste 10- 12 år. I Barcelona var der gammeldags biblioteker der var drevet af enten bankvæsenet eller regionen. Bankvæsenet har ikke længere biblioteker - nu er det en ren offentlig opgave. I Spanien er det gratis at bruge biblioteket, der kan dog være enkelte aktiviteter man betaler for. Biblioteket Jaume Fuster er 2 år gammelt - jeg fandt bygningen interssant omkring indgangspartiet - der var trukket ind i bygningen. Det betød at når man kom ind i bygningen fik man et hurtigt overblik de enkelte områder - cafe, avislæsesal, udstillingslokale og adgang til afdelingerne med bøger og av-materialer. Jeg bemærkede den megen lys der kom ind i bygningen - i arkitekturen var de lagt megen vægt på lysindfald. De flere etager var opbygget med forskellige funktioner - øverst var der plads til dem der ville studere i fred og ro. Vi kan ikke lære meget af måden de driver biblioteker - de gav også udtryk for at det er i skandinavien de henter inspiration Men de genopfrisker hvorfor der skal være biblioteker i et demokratisk samfund - fri og lige adgang til information, viden og kultur er faktorer der er vigtige i forhold til demokrati og sammenhængskraft i samfundet - og det understøtter de værdier som er de typisk europæiske - som Alfonso Martinez fra Metropoli 30 fortalte os om i Bilbao.
Jaume Fuster og Randers Bibliotek havde stort set lige mange besøgende, lige mange udlån og lige mange lånere - men ikke lige meget personale. Bibliotekerne i Barcelona var sammenhængende og hvert bibliotek havde et særligt speciale. Hvert bibliotek skal lave det de er bedst til og det der er vigtigste i det lolkalområde de lgger i fortalte direktøren for Barcelonas Biblioteker.

Biblioteca Vila de Garcia

Vi fik en rundvisning af lederen af biblioteket, inden vi begav os ud på en tur til det næste og noget mindre bibliotek Vila de Garcia.
Her blev vi vist rundt af en entusisastisk leder - de er stolte af deres biblioteker. Et bibliotek i mange etager - det var det fordi grundprisen er 50.000 kr. m2.
I dette bibliotek var unge og rejselitteratur speciale. og Juli Cervera Cruz kunne fortælle os at der i Barcelona også var et anarkistisk bibliotek.
Husets arkitekt havde tegnet huset som en kuffert der bugnede af bøger - derfor buede væggene.
Vi bevægede os op gennem husets mange etager, også her var det også iøjnefaldende at mange vinduer var placeret så der kom mest mulig lys ind .
Vores opgave er at sørge for viden til alle og en af vores største udfordringer er solen. I den varme sommer vil folk hellere være på stranden end i biblioteket sluttede Juli af.

Flere billeder kan se på Flickr

Jaume Fuster (på en Randers Biblioteks konto)

http://www.flickr.com/search/?q=jaume%20fuster&w=15407647%40N00

og Vila de Garcia

http://www.flickr.com/search/?q=biblioteca%20vila%20de%20gracia&w=all

Martin Tønner - Barcelona dag 4

Martin Tønner giver os et godt overblik over den catalanske historie og Barcelonas historie, og giver os indblik i de aktuelle udfordringer Barcelona har.
"Møderummet" var stuen i en privat lejlighed i Ravalkvarteret.

Efter en forsinket ankomst til Barcelona blev vi inviteret ind i en privat lejlighed midt i Barcelona til et fordrag med Berlingske Tidendes korrespondent Martin Tønner som under frokosten havde røbet at han af og til spiller musik i et hus i Bjerregrav Mose.
Først fik vi en gennemgang af Cataloniens og Barcelonas historie , og historien om planlægningen af Barcelona. Han kaldte det en socialistisk model, som blev kopieret af andre byer. Det var en "stram" byplanlægning som Gaudi og folkene omkring ham udfordredes af. De mente at Edens Have havde ligget i Barcelona og det var det de blev inspireret af i deres byggestil, der er mange symboler herfra i deres arbejder.
Barcelona er karakteriseret af event-urbanisme, de har har brugt store begivenheder til at udvikle byen f.eks. Verdensudstillingerne i 1888 og i 1929 og de olympiske lege i 1992.

Hver gang har der været store investeringer i byens udvikling både med hensyn til infrastruktur og i renovering og fornyelse af bygningsmassen. Ellers fortalte Martin om et Barcelona der havde det svært under Franco, det eneste sted Catalanerne kunne vise deres modstand mod spaniolerne var ved fodboldkampene mellem Barcelona og Real Madrid. - Her kunne man råbe af fjenden.
OL i 1992 var en løftestang for Barcelona og selvom der blev foretaget store investeringer i sportsanlæg var det kun 30% der gik til sportsanlæg, resten var til forbedring af infrastruktur,
til renovering af bygninger osv. OL gav catalanerne en fælles identitet og opgave og mere 100.000 frivillige var med til at afvikle OL. (det ville ikke kunnne lade sig gøre i dag ) sagde Martin.

Martin Tønner fortalte om et Barcelona der er på vej ud i en krise, Turisterne (6 millioner om året) er ved at kvæle byen og man leder efter en ny stor begivenhed der kan sætte gang i udviklingen. Ikke alene barcelona , men hele Spanien er på vej mod en krise da byggeriet der har været meget voldsomt er ved at gå i stå.

2007 kaldte Martin for et år med de 7 plager - da infrastrukturen brød sammen totalt sammen flere gange både inden for bil og togtrafik.

En af de store udfordringer er at der i løbet af 10 år er byens andel af indvandere steget fra 4 % til 17 %.

Indvandrene kommer i vid udstrækning fra sydamerika, rigtig mange er illegale indvandrere.

Martins beskrivelse af en by der er på vej ud i en krise, var ikke det der var mest iøjnefaldende da vi begav os ud i byen det var en international by med liv og puls jeg oplevede. Barcelona kalder sig for "VERDENS BEDSTE BUTIK" - det tror vi geren , selv efter det korte kig vi fik på Barcelona.

Ide til læsning:
Edwardo Mendoza ; Miraklernes by

Can Ricart - Barcelona dag 4

Lederen af Can Ricart foræller om opbyggning af et offentlig og privat parnerskab. Sara Høyrup står klar til at oversætte

Can Ricart var et sport - og wellnescenter, bygget for få år siden. Indrettet delvis i en gammel renoveret industribygning og delvis i en tilbygning. Arkitekten havde fået en pris for projektet.

Vi så svømmehallen og wellnes-området og nogle af de sale hvor der var andre aktiviteter.

Can Ricart er bygget for offentlige midler og driften er afvikles af et firma.

Man skal være medlem for at deltage og pt. er der 3.500 medlemmer og målet er 6.000 medlemmer.

Centeret er placeret i et belastet område med mange indvandrere (85 nationaliteter), og man arbejder på at hæve områdets status ved bla. at bygge 5 stjernet hotel.

Det er ikke fordi udvalget blev dobbelt så stor på turen - men et besøg i spejlsalen fik det til at se sådan ud

Bygning af Can Ricart er også en del af planen for at hæve status i området. Der arbejdes med at få indvandrekvinderne til at deltage i fysiske aktiviteter. Man startede med en gruppe på 10 personer nu er der 25 deltagere. Det er meget grænseoverskridende for dem at deltage, så man gør meget ud af at "beskytte" dem i centeret.

Vi forundres over det lodrette solarium i centeret

Vi mødte et engageret personale der nok var privat ansat, men som helt klart arbejdede med social inkludering.

Barcelona dag 4

Det startede i Bilbao en meget tidlig morgen - afgang kl. 6.45 - vi var i god tid i lufthavnen for at kunne konstatere at det var temmelig tåget - ja så tåget at der ikke var hverken ankomst eller afgang i den lufthavn Afrejsen udskudt flere gange og skift af gates inden vi endelig kom afsted to timer senere.
Vi blev afhentet i lufthavnen af Sara Hørup der havde arrangeret rejsen og hun havde på fortinlig vis fået ændret vores program så vi kunne indhente de tabte to timer.

Place Dels Angels er en plads hvor der er mange skatere havde vi fået fortalt, men det er en uofficiel plads, så da vi kom til pladsen havde to lokale betjente besluttet sig for det samme, så skatererne sad pænt på deres skateboards - herunder kan man se at deltagerne får tiden til at gå mens vi håber på at betjentene forsvinder , men det gjorde de ikke.

Ambassadørbesøg på biblioteket

Mens I oplever en masse i Spanien har vi haft amerikansk besøg på Randers Bibliotek. Her et par glimt fra ambassadør James P. Cains rundvisning i biblioteket.
Der var ingen ende på begejstringen, da ambassadøren fik fortalt, at det læringskoncept "23 Ting", som vi arbejder med i vores internetundervisning var amerikansk inspireret og oven i købet stammer fra hans hometown Charlotte.

Las Arenas . Getxo - Bilbao dag 3

Den gamle bro i moderne udformning - 650 millioner har passeret floden her siden broen blev bygget

heriblandt 6 medlemmer af udvalget og 2 fra forvaltningen

Dagen blev afsluttet med en tur langs floden ud til havet I minibus gennem Bilbao og da vi kom et stykke ud kunne vi se at forvandlingen af Bilbao ikke er færdig. I byens udkant og omegn var der stadig megen tung industri i områder der trængte til renovering og udvikling.
Vi kørte langs den østlige bred og jo længere nordpå vi kom, jo større blev husene. Det var tydeligt et område for velhavere.
Målet for vores tur var den kendte bro der går over floden (når der kommer et billede vil det være nemmere at forstå)
Broen er bygget i 1893 og de mest modige (og de fleste) af vores gruppe tog elevatoren til toppen og gik over broen.
Det skulle have været en stor oplevelse sagde dem der deltog

Bilbao´s byråd - Bilbao dag 3

På trappen ved Hotel de Ville i Bilbao -

byens rådhus

En ualmindelig spændende formiddag i rådhuset. Først blev vi vist rundt i huset der er bygget 1890 - en overdådighed af guld, marmor og maurisk inspireret udsmykning.
Byrådssalen var bygget op som vi kender fra England, her holdtes møde hver 4 uge.
En mærlkelig modsætning til de fantastiske moderne byggerier vi ellers var blevet præsenteret for. Rådhuset repræsenterede magt og trasditiontion - og det virker forvirrende , når man hørte 1. viceborgmester fortælle om ændringen af Bilbao.

Byrådssalen i Bilbao

Vi forlod det historiske og gik til det rum hvor der netop havde været afholdt pressekonference med borgmesteren og nogle andre. En moderne sal som bedre understøttede tankerne om en fantastisk forvandling.
Hvor stor forvandlingen har været fik vi et tydeligt indtryk af dels gennem nogle billeder og dels gennem en video, der viste de samme steder før og efter forvandlingen.
Vi fik bundet historien om Bilbao sammen her den sidste dag - der er stadig mange spørgsmål men mest af alt en total beundring over at man kan forvandle en trist, nedslidt by præget af tung jernindustri på knap 15 år.
I gammel Bilbao havde man satset ensidig på tung jernindustri og skibsfart, det giver store problemer når der kommer en krise som den der kom i 70´erne og 80´erne og i dag kan tydeligt se at det man dengang lavede i Bilbao, kan laves langt billigere i østen.

Det var den økonomiske krise der tvang Bilbao til at gå nye veje.
Vi vil have de bedst uddannede og de de bedste indkomster til at flytte til Bilbao -hvordan får vi dem til det ? var udgangspunktet i begyndelsen af 90´erne - det er nemlig derfra bla. fra de uddannede og vellønnede at udvikling kommer ´var filosofien. - vi skal flytte byen fra at være en indistriby til en post-industriby, sagde viceborgmesteren.

Den ene del der skal lykkedes er en fysisk planlægning - den anden del er den mentale ændring af indbyggerne i Bilbao - de skulle ændre sig fra at tænke mest på de dagligdags behov til at kunne se at man skulle investere sig ud af krisen. Byrådets partier var enige om vejen - der var ikke andre alternativer, selvom befolkningen protesterede - på billederne kunne vi se at der havde være gadekampe - det kan der være mange grunde til -men det viste ihvertfald at det var en meget vanskelig tid for Bilbao.
Kultur gør byen attraktiv og infrastrukturen skal være på plads hvis vi skal tiltrække de personer til byen som vi gerne vil have.
Vær beredt på fremtiden var et af hans udsagn - tænk langsigtet.
Havnen var stor beskidt og nedslidt og lå inde midt i byen - men den blev flyttet ud til havet - det gjorde den til en attraktiv havn for både gods og store krydstogtskibe.
Ændringer i infrastrukturen indebar nedrivning af huse, flytning af jernbane og veje var nødvendig for at flytte byen ned til floden og gøre plads til fodgængere. Jernbanen blev ført under jorden og veje og stier placeret ovenpå så man hurtigt og nemt kunne komme til Bilbao.
Vi skal ændre og bygge med høj kvalitet sagde viceborgmesteren - og der er da også imponerende navne der har bygget mange af de fantastiske bygninger i Bilbao. Philippe Starck er foreløbig den sidste i rækken af arkitekter der skal bygge en kulturel bygning. Viceborgmesteren viste plancher af de ændringer der er på vej. Bilbao er ikke stoppet med de store planer endnu.
Vi fik nogle tal på de forandringer det nye Bilbao har haft på turisterenes besøg:
1994 2006

Antal turister 24.300 605.510
Krydstogtpassagerer 0 16.000
Hotelovernatning 442.000 1.124.649


Der er ansat 4000 menesker der har relation til Guggenheim (hoteller- transport m.m.) det er lige så mange der var ansat i industrien i de dage hvor der var flest ansat. (der var ansat 2.000 da krisen var størst og arbejdsløsheden var på 30 %)
Beregninger viser at det første år gav investeringen overskud samfundsmæssigt og efter 5 år gav det overskud skattemæssigt!
Vi startede ikke med Guggenheim, det er der mange der tror sagde viceborgmesteren. Vi lavede en plan og som et led i den tilkaldte vi Guggenheim for at spørge om de ville placere deres Europaafdeling i Bilbao.
Forventningen var at 400.000 skulle besøge Guggenheim, idag er der ca. 1 million besøgende.
Det handler om at ville - at turde og tro på det man vil, selvom 95 % af befolkningen er imod når man starter.
I dag er problemet at folk tror at alt kan lade sig gøre i Bilbao - det er virkelig lykkedes at flytte befolkningens mindset - det fik vi tydeligt indtryk af under vores besøg både på rådhuset, i institutionerne og hos vores guide.

Alhondiga - Bilbao dag 2

Det regnede stadig denne eftermiddag - så vi tog en taxa til Alhondiga.
Der bliver tænkt store tanker i Bilbao og en del af den store plan er ombygning og tilbygning i Alhondiga.
Lige nu er det en stor byggeplads , men om godt et år skal det stå færdigt. Historiske rammer og et helt nyt indhold også arkitektonisk. Man bygger nyt og gammelt sammen så der opstår nye og spændende bygninger. Bilbao har tiltrukket mange anerkendte arkitekter og det er Philippe Starck der er arkitekten bag dette meget spændende projekt.

Det skal være et sted for den lokale befolkning og et sted for hoved og krop sagde nogle af planlæggerne.
Huset skal have et svømme/badeland på 4 etage - og ellers skal det indeholde audotorium, udstillingsområde, 2 biografer, multihal, cafe (385 m2) , elektronisk bank, butikker, legeområde til børn, bibliotek, restauranter, wellness område.
Vi blev vist rundt på byggepladsen og havde lidt svært ved at forestille os at de skulle være færdige i 2009.
Om projektet siger de: designet for offentligheden uafhængig af alder, interesse osv.
For den der har tålmodighed vil der være en fordel af vente med et besøg i Bilbao til dette center er færdiggjort.

Deltagerene i studieturen måtte iklæde sig hjelm, før vi blev sluppet ind på byggepladsen

Guggenheim museet - Bilbao dag 2

Den er kæmpestor - hunden udenfor Guggenheim, og på denne årstid er den bygget op af "stedmoderblomster"

Det giver ikke megen mening at forsøge at beskrive vores besøg på Guggenheim Museet.
Vi havde kun kort tid til vores rådighed - alle kender bygningen fra billeder. Men vores gudie kunne fortælle at grunden til at Guggenheim ønskede et museum i Europa var at man kunne dele udstillinger - så det var muligt at vise udstillingerne både i Europa og i USA.
Arkitekten Frank Gerry kom tidligt med i processen. Byggeriet blev finansieret af offentlige midler - mens driften afholdes af billetindtægter, restaurant og gaveshoppen m.m.
Vi har alle hørt om bygningen - men ikke meget om indholdet. Museet har kun en lille samling men udstiller sammen med museet i USA. Der var stor folkelig modstand da bygningen blev opført, men i dag er alle glade og stolte over at Guggenheim placerede et museum i Bilbao.
En fantastisk bygning, som vi kunne have brugt mere mere tid på !!

Et enkelt kig ned gennem etagerne

En læseplads midt i museet

Bilbao Metropoli 30 - Bilbao dag 2

Vores anden dag i Bilbao blev indledt med et besøg i den organisation der har stået bag transformationen af Bilbao. Her fortalte lederen Alfonso Martinez levende om hvad skal der til for at så stor en ændring af en by skal lykkedes.
Vi havde forventet en gennemgang af " og så gjorde vi sådan" men det var en mand visioner og med et budskab, der igennem halvanden time fortalte om hvad vi bør gøre hvis vi skal igennem samme øvelse.
70 ernes og 80 ernes krise indenfor skibsfart og industrien og lukning af skibsværftet nedslidte bygninger og dårlig infrastruktur skabte den "brændende platform" der skulle til for at visionære politikere tog en beslutning i 1991 om at iværksætte den store plan om "The transformation of Bilbao". Der var depression i byen og der var ikke i befolkningen en opbakning til den store plan.
En forandring af byen indebærer at indbyggerne skal være stolte af deres by - det handler om at flytte folks mindset ikke kun om nye bygninger !
Men folkene bag planen troede på, at gennem forbedret infrastruktur og en flytning af fokus fra industri til kultur og oplevelse kunne man genskabe byen. Første skridt var etablering af en ny infrastruktur der kunne bringe folk udefra indtil byen. Lufthavn og ny metro var det første der åbnede. En metro handler ikke om transport, men om kommunikation og bringe folk sammen sagde Alfonso ( den giver mig mulighed for at beøsge min mor hver dag i stedet for hver uge sagde en dame i Bilbao).
Planen byggede på 5 værdier:
Identitet
Innovation (at være foran forandringen)
Proffesionalisme (doing well what you know)
Åbenhed
Community (dem der har fremtiden fælles - ikke afgrænset til et geografisk område)

Alfonso Martinez gav os en lektion i - "hvad er fælles for europærerne" - det handler om frihedsværdier - det er vores fællesskab. Amerikanere, asiater, afrikanere og har andre frihedsidealer - det har betydning globaliseringen og for udvikling af vores områder. Danskerne og baskerne er begge minorieter og vi har særlige udfordringer.
Vi er gået fra en tid hvor det var kvalitet hvis det var "made in Germany" over en tid der blev hvor kvalitet blev defineret som "Made by Ericsson". I dag hedder det "Made for you"- det skal vi også tage bestik af, når vi taler om udvikling af byer. Folk vil behandles individuelt og de betaler gerne meget mere for en kartoffel, hvis vi sælger den som en"grøn" kartoffel, der er dyrket uden kemikaler og garanterer at der ikke har været børnearbejdere med i arbejdsprocessen, og kan vi fortælle hvor den er dyrket og af hvem - ja så stiger prisen. Det er ikke kartoflen vi betaler for - det er historien om kartoflen.

Værdierne definerer hvordan vi gerne vil have at folk udenfor Bilbao ser på os der lever i byen
Alfonso tegnede og fortalte om processen fra ide til plan. Alt for ofte går man fra ide til plan eller projekt uden at definere værdier, se på vision og mission - økonomi og ressourcer. Alfonso ridsede også dilemaet op omkring politikernes rolle i forhold til en proces.
Leaders skal inspirere til - hvad der skal gøres - ikke hvordan det skal gøresfortsatte han.
DU SKAL HAVE EN IDE
DU SKAL HAVE EN LEADER
SÅ KAN DU STARTE EN PROCES
OG PENGENE VIL KOMME !!!


Hvis vi har de værdier der efterspørges, og vi viser at det er det "du" har brug for - kan kan vi lave ændringer.
Men først og fremmmest hanler det om at ændre folks opfattelse - det er lykkedes i Bilbao og
Be yourself and do it right - sluttede Alfonso Martinez af med inden han hastede videre

Eskulduna musik- og kongrespalads - Bilbao dag 1

Vores guide i Bilbao Itxaco og guiden på Eskulduna viser os udsigten over floden

Dagens faglige besøg var i det gigantisk store musik og kongreshus der var placeret tæt ved floden og tæt ved Guggenheim museet.
Huset er indviet i 1999 og det er en del af planen om at ændre Bilbao. Byggeriet er finansieret af offentlige midler, men driften er finansieret gennem billetsalg, kongresser og andre indtægter.
Der er 5 sale i huset så der kan afholdes 5 forskellige arrangementer. Der er indrettet et særligt lokale til afholdelse af pressemøder til 50 personer. I det lokale var der særligt designede stole der skulle medvirke til en god akustik i lokalet.

Bilbao er en gammel søfartsby med eget skibsværft, og det er skibe der har inspireret arkitekten til dette byggeri både i form og i materialevalg. Kunstværkerne omkring huset var også inspireret af havnemiljøet - store "kulbunker" lå på den ene side af huset og der var vand på den anden side af huset.

"Kulbunker" udenfor Eskulduna

Husets største sal er auditoriet til 2200 tilskuere - en flot sal med en stjernehimmel en stor sal og stor scene synes vi indtil vi blev inviteret bag scenen.
Her viste sig et gigantisk sceneområde på 1700 m2 - scenen var større en hele auditoriet - og fra kælder til toppen af scenetårnet var der 54 m.
Lastbiler kunne køre lige ind i kælderen så alt udstyr kunne transportes direkte op på scenen.
Vi fik et indtryk af et levende hus der rummede mange aktiviteter - da vi var der havde der netop været afholdt en frisørkongres.

Den indvendige og "maritime"

indretning i kongreshuset

Bilbao dag 1

Der er tekniske problemer så bloggen opdateres ikke hver dag.
Forventningerne var solskin og lune aftener da vi forlod Randers en regnfuld morgen men velankommet til Bilbao - kunne vi konstatere at det var samme vejr som i Danmark -regnfuldt og gråvejr.
Vores guide hentede os i lufthavnen og sørgede for at vi hurtigt blev indlogeret på hotellet, der ligger lige ved promenaden ved floden.
Efter lidt tapas var vi klar til møde i Kultur- og fritidsudvalget.

Biblioteca Jaume Fuster, Barcelona

På bibliotekets Flickr-side har der længe ligget nogle fotos fra Biblioteca Jaume Fuster, Barcelona, som jeg besøgte lige efter åbningen. Rigtig flot byggeri, men den gang endnu uden meget liv. Se her: http://www.flickr.com/photos/randersbib/sets/72157594543129150/

Program for turen

Mandag den 31. marts
Kl. 04.30 Afgang fra Laksetorvet
Kl. 12.55 Ankomst Bilbao
Frokost og udvalgsmøde
Kl. 17.00 Euskalduna Musik og kongreshus
Kl. 18.30 Middag

Tirsdag den 1. april
Kl. 10.00 Bilbao Metropoli
Kl. 12.00 Museet Guggenheim
Kl. 15.00 Alhondiga - historisk bygning omdesignet af Philippe Starck
Center for underholdning, indkøb, kultur og sport
Kl. 20.00 Middag

Onsdag den 2. april
Kl. 10.00 Guidet tur i den gamle by
Kl. 12.00 Bilbaos Byråd - orientering om byens mange forandringer
Kl. 13.30 Frokost
Kl. 15.00 Las Arenas Gexto
Kl. 20.00 Middag

Torsdag den 3. april
Kl. 10.00 Ankomst Barcelona
Kl. 11.30 Martin Tønner, Berlingske Tidende orienterer om event-urbanisme
Kl. 13.30 Frokost
Kl. 15.00 Plads Dels Angles - skaterplads
Kl. 16.00 Can Ricart - sportscenter
Kl. 18.00 Gaudi-parken Güel
Kl. 20.30 Middag

Fredag den 4. april
Kl. 10.00 Jaume Fuster - bibliotek + et filialbibliotek
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 15.00 Gaudi katedralen Sagrada Familia
Kl. 18.50 Afgang Barcelona
Kl. 01.00 Ankomst Randers